Pludselig må Lita og hendes betagende, iltre og skotossede mor, Fabiola, flygte fra deres hjem i Argentina. De ender helt oppe på den vindblæste ø Nova Scotia i Canada. De bliver langsomt en del af øens forunderlige liv. Fabiola sælger waders og træsko i den lokale skibsproviant, og de får et værelse på sømandshjemmet Betlehem, hvor et usædvanligt farverigt persongalleri udfolder sig. Lita bliver venner med værtsparrets døve datter, den enestående Oona McGregor. Da mr. Saito ankommer til øen med film, bliver pigernes fantasi for alvor vakt til live.
Anmeldelse
“Mr. Saitos rejsebiograf” er af den slags bøger jeg ikke har lyst til at anmelde. Jeg har ikke lyst til at skille den ad, analysere og så samle den igen.
Jeg har lyst til at blive i den bevægende historie, og mærke hvordan den verden kun eksisterer for mig. Selvom jeg jo gerne vil brede budskabet ud til andre, så bogen får det ry og den kærlighed den fortjener.
Vi starter et helt andet sted end vi ender, nemlig i Latin Amerika, hvor kvinderne er smukke, straffen hård og længslerne mange. Med Fabiola, en måske ikke helt egnet mor, og Lita, en datter der forsøger at følge de lange skridt hendes mor tager, mens hun trøster sig i hendes eneste ven, den usynlige “Æg”. Da straffen og konsekvensen bliver for hård, må de flygte med det første og bedste skib, hvortil de lander i Canada, specifikt Upper Puffin Island.
Upper Puffin Island er et lille lokalt samfund af fiskere, hvor Lita finder ro i veninden Oona, mens Fabiola kæmper hårdt for at rejse videre. Dog er øen på den lille piges side, og selvom Fabiola måske aldrig bliver helt akklimatiseret til øen, dens mangel på dans og de kolde vintermåneder, så finder de begge et hjem der. Til dels et de kan være sammen i, men også et hjem for hver sig, hvor længsler bliver hørt og opfyldt.
Der sker utroligt mange ting i bogen, så det er nok mest passende at beskrive den som en coming-of-age historie. Både for Lita, men også Fabiola. Hvordan de begge vokser op, oplever en verden udenfor den de kender, og alligevel finder hjem. Venskaber, hjertesorger og skænderier har sin plads, men alligevel er frygten for at miste båndet mellem mor og datter evigt tilstedeværende. Selvom der går lang tid før Mr. Saitos dukker op i fortællingen, synes jeg alligevel titlen er utrolig rammende, for det er et bindeled og ren magi for en med store drømme. Så er der heller ikke sagt for meget.
Bogen er malerisk beskrevet og så detaljeret, at jeg er målløs over at Upper Puffin Island ikke eksisterer i virkeligheden. Hvis jeg måtte, ville jeg leve hele mit liv på en ø, hvor årets højdepunkt er når Mr. Saitos kommer med sin rejsebiograf, og glæde og gru fylder én. Jeg vil gå på opdagelse, bruge min fantasi og udforske verden, når øen blev for lille.
Det er ikke for lidt at sige, at jeg elsker “Mr. Saitos rejsebiograf”. Jeg elsker den fordi den er fantastisk skrevet. Jeg elsker den, fordi i den verden er alt i livet vigtigt. Men mest af alt, elsker jeg den, fordi jeg følte mig set og hørt. Selvom jeg ikke relaterede mig synderligt til nogle af personerne, så følte jeg mig set af Mr. Saitos, som var jeg ti år igen. Hvordan mine drømme blev italesat og smagen af lykke kom på mine læber, hjemme i min egen stue.
“Mr. Saitos rejsebiograf” får 6/6 stjerner. Den er flippet, eminent godt skrevet og drager os ind i verdener, som kun er forbeholdt meget få mennesker at besøge. Jeg glæder mig til at forsvinde til Upper Puffin Island igen, og endnu mere til at læse andre bøger af Annette Bjergfeldt.
Tusinde tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Annette Bjergfeldt
Antal sider: 442
Udgivelsesdato: 19/09/2023
Forlag: Modtryk
Antal stjerner: 6/6