Spring til indhold

“Mine første historier – Klassikere for børn” af Egon Mathiesen m.fl.

Den ultimative dåbs- eller navngivningsgavebog fuld af nogle af de bedste billedbogsklassikere for børn. Hvad har Karius og Baktus, Cirkeline, Pippi Langstrømpe og Aben Osvald mon til fælles? Jo, det er alle sammen klassiske billedbøger, som er evigt aktuelle og sælgende. Nu er de samlet i én stor flot gavebog, som er oplagt til dåbs- eller navngivningsgave. Sammen med Tornerose, Palle alene i verden, Abel Spendabel og Tommelise udgør de en bred vifte af børnelitteraturens allerbedste billedbøger.


Anmeldelse

Jeg kender allerede til mange af disse helt særlige historier, fra da jeg selv var barn og fik dem læst højt, så jeg syntes, det var skønt at kunne gøre det samme for mine bonusbørn, så de også fik fortalt disse børneklassikere. Den første historie, de ville høre, var ’Tommelise’, og her måtte jeg lige tænke mig lidt om i forhold til oplæsning, da den ikke er blevet tilpasset sprogmæssigt, men det syntes jeg egentlig kun var helt vildt hyggeligt.

Selve bogen er også virkelig smuk. Der er guld skrift, tegninger af nogle af karaktererne fra historierne, en guld snor man kan bruge, når man skal huske, hvor man er kommet til og så er indbindingen i utrolig god kvalitet. Der er tegninger indeni bogen til historier, og selvom jeg ikke kender alle historier, er mit gæt, at de er de oprindelige billeder fra historierne.

Jeg kan godt forstå, hvorfor den bliver betragtet som en oplagt gaveidé, da den indeholder lidt af det hele indenfor børneklassikere, og jeg kommer helt sikkert til at læse historierne igen, da børnene vil lære lidt nyt for hver gang, de hører dem igen. Af de historier, der er i bogen, kendte jeg i forvejen til Karius og Baktus, Cirkeline, Kender du Pippi Langstrømpe, Tornerose og Tommelise, så jeg endte også selv med at få læst nogle nye børneklassikere.

Tak til forlaget Gyldendal for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Egon Mathiesen, Hanne Hastrup, Jens Sigsgaard, Thorbjørn Egner, Arne Ungermann, Astrid Lindgren, Svend Otto S., H.C. Andersen

Antal sider: 267

Udgivelsesdato: 26/20/2023

Forlag: Gyldendal

Stjerner: 5/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *