Spring til indhold

“Flaskepost fra P” af Jussi Adler Olsen

En flaskepost bliver fundet i Skotlands yderste ende og bliver i de næste par år hurtigt glemt igen. Den var nemlig lille, og ingen tog meget notits af den. 

Indtil den en dag dukker op på Carl Mørcks skrivebord i bunken af hans uafklarede sager i afdeling Q. I første omgang slår Carl det hen som drengestrenger, men Rose, hans sekretær, bliver ved med at kigge på brevet, og får hurtigt set ordene HJÆLP. Det går op for dem, at det ikke er drengestrenger, og det bliver hurtigt kamp om tiden – fordi hvem er drengene? Hvorfor er de aldrig meldt savnet og er kidnapperen stadig aktiv?


Anmeldelse

Jeg havde faktisk lidt blandede følelser omkring ’Flaskepost fra P’ i starten, fordi jeg følte der gik lang tid inden selv historien begyndte, hvilket jeg jo synes er den spændende del. Der er en god forhistorie til hvordan Flaskeposten rejser, og jeg tror helt sikkert at hvis det ikke med, ville det blive starten have været meget rodet. Men for mig betød det, at det var svært at komme i gang med den, og gjorde mig egentlig forvirret. Dette betød også at jeg lagde den fra mig i en kort periode, men da jeg så tog fat i den igen, så kørte det bare derud af. 

Der er utrolig mange personskift med i ’Flaskepost fra P’, hvilket dog er meget almindeligt i Jussi Adler-Olsens bøger, men jeg synes der var rigtig mange i denne bog. Det bidrag at spændingen var på det højeste, og især til sidst hvor der var kampløb med tiden. Man skulle lige ind i et kapitel, før man helt vidste, hvem det var man læste om.

I ’Flaskepost fra P’ kørte der faktisk to sager, som Carl og Assad assisterede på og kom med afgørende beviser til. Jeg synes dog ikke, at den anden sag hørte så meget hjemme i bogen, men det kan være det skal bruges på et andet tidspunkt i serien. 

Hver gang jeg læser en af Jussi Adler-Olsens bøger må jeg altid lige stoppe op og spørge mig selv: ”Hvor har han det dog fra?”. Historien bag ’Flaskepost fra P’ og alle detaljerne var utrolig gennemførte efter min mening. Carl og Assad er igen et rigtig godt makkerpar, men en masse humor i deres samtaler. Rose bibringer også med sit til serien, og jeg kan rigtig godt lide, at hun er kommet ind i serien. 

Jeg kan kun anbefale, at hvis man er blevet fanget af Carl og Assads eventyr, skal man også have ’Flaskepost fra P’ med – en gennemført spændende krimi. De er i gang med filmatisering af denne bog, som jeg glæder mig til at se hvordan de griber an, og ikke mindst se, når de er færdige med den. 


Fakta

Forfatter: Jussi Adler Olsen

Antal sider: 485

Udgivelsesdato: 30/09/2013

Forlag: Politikens Forlag

Antal stjerner: 5/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *