9-årige Lina Sundells singletilværelse forandres drastisk to uger før jul, da hun bliver fyret fra sit arbejde. Det øger risikoen for, at hun bliver tvunget til at gå ind i driften af familiens gæstgiveri oppe i Nordsverige betragteligt. Noget, hun ellers i mange år af al magt har forsøgt at undgå. Nu, hvor der ikke er noget, der binder hende til Sverige, drømmer hun om at flygte fra familiejulen i år og tage til Argentina på tangoferie i stedet. Men pludselig finder hun ud af, at hendes far, Björn, faktisk slet ikke er død, men lever i bedste velgående. Hun har ellers altid troet, at han var død i et flystyrt, da hun var spæd. Hun er nødt til at tale med sin mor, selvom det giver hende kvalme at tænke på det.
Linas mor, Hedda, har også sit at kæmpe med. Hendes gæstgiveri er tæt på konkurs, hendes søn, Jesper vil ikke længere arbejde i familieforetagendet, og selv får hun sværere og sværere ved at huske. Og så er der også den irriterende sag med Björn …
Der er nok at tage fat på, da familien Sundell samles for at fejre jul i Heddas smukke, traditionsrige og charmerende gæstgiveri. Hvorfor er Hedda så uvillig til at tale om fortiden? Kan gæstgiveriet reddes? Finder Lina sin egen måde at gøre tingene på? Er der kærlighed og lykke at finde i at isfiske på søen i klingende frostvejr sammen med sin tangolærer?
I “En sang til Hedda” vender Annika Estassy tilbage til det lille samfund i Måneby, hvor også Grønne fingre søges foregår. Vi møder igen den bramfrie Agnes, der trods fremskreden kræft ikke er bleg for en klog bemærkning, når Hedda tvivler på livet.
“En sang til Hedda” er en roman om frihed, tilgivelse og forsoning.
Anmeldelse
Jeg har altid elsket Annika Estassys bøger og glædede mig utrolig meget til at læse “En sang til Hedda”, fordi dens fokus på julen, voksendrømme og familiehemmeligheder lød som en ny, men velkendt cocktail. Særligt glædede jeg mig til det aspekt, at man aldrig bliver for gammel til at få nye drømme og veje at følge.
Jeg er af den holdning, at en hovedperson ikke behøver ligne mig én-til-én for at jeg kan spejle mig i dem, men Heddas karakter lå så langt fra mig, at jeg begyndte at holde aktivt imod hende, og i stedet holdte med hendes børn, hvilket jeg antager ikke var Annikas Estassys mening med historien. I historien møder vi Heddas børn Lina og Jesper, som henholdsvis ikke vil arbejde i familieforetagendet og som ikke økonomisk kan få det til at løbe rundt i privatøkonomien, hvis han fortsætter med at arbejde der.
Igennem hele historien bliver vi præsenteret for Lina og Jespers situationer og deres ganske udmærket årsager, til ikke at ville være en del af deres mors gæstgiveri. Dog ville jeg ønske at disse blev formidlet til Hedda, der som et insekt i lampen ikke vil give op på drømmen. Krydrer dette med en forsvunden far, der slet ikke er død, men i live, og du har et kæmpe familieskænderi in spe.
Jeg må være helt ærlig, jeg er faktisk dybt utilfreds med slutningen af romanen. Måske er det min alder eller mit liv, men jeg synes virkelig ikke at der skulle tilgives som der blev gjort. Jeg synes faktisk at Hedda ikke laver andet end at tage dårlige beslutninger og generelt være egoistisk. Jeg kan godt forstå hendes argumenter, men på den lange bane, kan jeg slet ikke accepterer det.
Bogens styrke og dens svaghed må være, hvor utrolig god den er til at give begge sider af sagen. Plottet virker utrolig gennemarbejdet, men fordi vi bliver så godt engageret i historien, så er det svært ikke at tage side i konflikten.
Jeg vil dog absolut ikke sige at “En sang til Hedda” er en dårlig bog. Den er velarbejdet, underholdende og provokerende. Og jeg kunne godt forestille mig, at min holdning til bogen vil ændres som jeg blive ældre, især fordi en stor del af konflikterne er værdibaseret, og disse ændres ofte når man får andre prioriteringer i livet. Jeg giver “En sang til Hedda” 3/6 stjerner.
Tak til forlaget Palatium Books for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Annika Estassy
Antal sider: 304
Udgivelsesdato: 01/10/2020
Forlag: Palatium Books
Stjerner: 3/6