“Wyatt” af Jessica Peterson

En historie om venskab, længsel og den svære balance mellem frihed og kærlighed.

Til alle jer, der har en vild ånd, som ikke vil sættes i bånd. Men hvis en cowboy alligevel vil tage tøjlerne og gøre, som han vil… så lad ham prøve. Sally Powell er tilbage i sin hjemby i Texas, mens hun venter på at starte sit drømmejob langt væk i New York. I mellemtiden håber hun på at bryde en længere tørke, helst med en af de lokale cowboys, som rygterne siger er både hårdføre og udholdende.

Wyatt Rivers har været hendes nære ven siden de gik i anden klasse, og hendes følelser for ham har været der næsten lige så længe. Men Wyatt er lige så ustyrlig som en ung hingst, og med sit charmerende udseende og ry som en hjerteknuser virker han uden for rækkevidde for Sally.

Modvilligt går Wyatt med til at lære Sally kunsten at score. Det starter som lidt falsk flirt, der udvikler sig til en falsk date, som fører til et ægte kys, og videre til noget endnu mere ægte. Og ja, rygterne holder stik.

De siger, at cowboys ikke kan tæmmes. Men gælder det også, når det kommer til hjerter?

‘Wyatt’ er andet bind i ‘Lucky River Ranch’-serien.


Anmeldelse

Jeg var rigtig vild med den første bog i serien og jeg glædede mig også til at læse videre. Bogen og selve genren er ret forudsigelig, men en rigtig god læseoplevelse. Vi fik et lille sneak peak i sidste bog på, hvem vores hovedpersoner er, så der var ikke den store overraskelse her. Vi mærkede også allerede kemien i den første bog, så deres romance var heller ikke nogen overraskelse.

Jeg kunne rigtig godt lide begge hovedpersoner, og jeg synes helt sikkert det fungerede super godt, at vi får et indblik i dem begge. Helt fra starten er man helt med på, hvad de føler for hinanden og det synes jeg faktisk var meget rart, fordi der ikke var så meget frem og tilbage, som der kan ske ved sådanne bøger som denne. Men her var der klarhed, men de manglende lige, at få det fortalt til hinanden.

Jeg kunne godt lide, at vi igen får indblik i en cowboys liv samtidig med en dyrelæge, som tog os med ud på nogle af besøgene. Det var rigtig spændende og gav noget til bogen. Jeg kunne også godt lide dilemmaet i bogen. Det var ikke en voldsom spændigsfyldt bog. Men der var alligevel dilemmaet omkring, hvad man vil med sit liv. Han har altid været på ranchen og hun har gennem faren muligvis haft en drøm om et særligt job/uddannelse, men kan de 2 ting forenes og hvad er man villig til at gå på kompromis med i sit liv for kærligheden.

Det er samlet set en meget sød og hyggelig læseoplevelse og det er bare lige, hvad jeg trænger til nogle gange, når man tit læser de tunge romantasy universer. Og igen så må man simpelthen bare nyde de flotte sprayed edges på bøger, og jeg elsker at de fortsætter med dem, så det matcher forsiderne.

Tak til Straarup & Co. for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Jessica Peterson

Antal sider: 414

Udgivelsesdato: 20/02/2026

Forlag: Straarup & Co.

Stjerner: 4/6