“The defender” af Ana Huang

Vincent DuBois er ikke bare kaptajn for Blackcastle, men også en af verdens mest anerkendte fodboldspillere. Hans liv burde være en drøm, men berømmelsen bringer ham i alvorlig fare. For at beskytte sig selv flytter han i al hemmelighed sammen med Brooklyn, sin træners datter, selvom han ved, at hun er en fristelse, han burde undgå.

Brooklyn Armstrong arbejder som ernæringsfysiolog og er vant til at være tæt på sportsverdenens stjerner, hun er jo datter af en legendarisk fodboldtræner. Alligevel kan hun ikke fordrage Vincent. Hun har forladt Californien for at starte på ny, men nu er hendes karriere usikker, og Vincent er den sidste ting, hun har brug for. Men mellem dem opstår der gnister, og det virker umuligt, at et forhold mellem holdets anfører og trænerens datter kan fungere … eller kan det?

‘The defender’ er andet bind i ‘Gods of the game’-serien.


Anmeldelse

Fortsættelsen til ‘The Striker’ var en rigtig god læseoplevelse. Vi kendte allerede vores hovedpersoner og nogle gange kan det godt blive en anelse kedeligt, fordi man har regnet romancen ud, men dette var ikke tilfældet med ’The Defender’. Jeg synes virkelig det fungerede godt, at vi kendte vores hovedpersoner og kemien mellem dem var helt fantastisk. Vi bevæger også fortsat i fodboldverden og det var super fint. Bogen er virkelig velskrevet i alle elementer.

Som sagt så kendte vi de to hovedpersoner, og vi følger begge deres perspektiver og det fungerede rigtig godt. Jeg kunne virkelig lide begge personer og deres sammenspil var helt fantastisk. Jeg kunne virkelig godt lide, at vi har venskabsviben helt fra starten, men med et tvist af sjove spydigheder, samtidig med en romantisk kemi, som man kan se udvikle sig.

Samtidig var der også en masse drama i bogen i form af Scarletts fortid og Vincents fanskare, som udvikler sig til det farlige. Jeg synes, det var fedt, at der var flere elementer i bogen, end blot udviklingen af deres romantiske forbindelse. Samtidig møder man også mange fra den første bog, og det fungerede virkelig godt, fordi der er en sjov dialog mellem dem, og det bidrager til det lette humør, som er at finde i bogen.

Jeg kan klart anbefale at man tager fat i ’The Defender’, men den skal helt sikkert læses efter ’The Striker’ i min mening.

Tak til forlaget Flamingo for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Ana Huang

Antal sider: 459

Udgivelsesdato: 03/02/2026

Forlag: Flamingo

Stjerner: 4.5/6