Spring til indhold

“Story of my life – klar til et nyt kapitel” af Lucy Score

Hazel Hart er en succesrig romanceforfatter, lige indtil hun ramler ind i en veritabel skriveblokering. I ren desperation impulskøber hun ubeset en yndig, historisk villa i en onlineauktion og drager straks fra det pulserende Manhattan, i håb om at den landlige idyl i Story Lake vil antænde en gnist af inspiration.

Men Hazels ankomst går ikke stille for sig og involverer et frontalt sammenstød med såvel byskilt som samtlige 190 centimeter af lokalområdets gnavne entreprenør Campbell Bishop. Han er dog god at have ved hånden, da salgsannoncen viser sig at have oversolgt det nye hjems charmer, også selvom Cam helst så sig fri for videre interaktion med den ubelejligt betagende Hazel. Snart begynder siderne nærmest at skrive sig selv – og denne gang står Hazel Hart i centrum for sin egen fortælling.


Anmeldelse

Jeg var ret vild med Lucy Scores tidligere serie og kan rigtig godt lide hendes skrivemetode og stemningen i bøgerne. ’Story of my life’ var ingen undtagelse. Jeg var lidt afventende med at gå i gang, måske fordi romance genren er lidt på standby hos mig for tiden, men det fortrød jeg, for da jeg først var gået i gang med bogen, viste den sig at være hylende morsom og virkelig hyggelig at læse. Jeg elskede at lære alle personerne at kende og jeg håber virkelig, at vi får lov til at se mere fra Story Lake i fremtiden.

Jeg kunne virkelig godt lide Hazel. Hun har en rigtig sjov måde at være på og jeg kunne virkelig forestille mig hende i de forskellige situationer vi møder hende i. Samtidig fungerer hendes veninde virkelig godt til hende og de havde virkelig nogle sjove og gode samtaler, hvor jeg var tæt på at falde sammen af grin.

Story Lake var virkelig en interessant by og man havde helt selv lyst til at flytte dertil og selv få sig et renoveringshus. Jeg elskede viben som bliver fremstillet af denne lille by, hvor alle kender alle og rygtebørsen hurtigt går. Det var sjovt og hen imod slutningen også spændende.

Jeg elskede kemien mellem Hazel og Campbell. Jeg kunne godt lide dem og de fungerede rigtig godt sammen. De havde begge nogle udfordringer og nogle trust issues, som de begge skulle komme igennem, både sammen og hver for sig. Jeg kunne virkelig godt tænke mig mere, fra byen og de andre personer som vi møder i bogen. Lucy Score har lavet karakterer i denne bog som jeg virkelig godt kunne tænke mig fik deres egen bog, så vi kunne udforske dem mere.

Tak til forlaget Hr. Ferdinand for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Lucy Score

Antal sider: 568

Udgivelsesdato: 11/03/2025

Forlag: Hr. Ferdinand

Stjerner: 5/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *