Spring til indhold

“Pumpkin Spice Caféen” af Laurie Gilmore

Da Jeanies tante forærer hende sin elskede Pumpkin Spice-café i den lille by Dream Harbor, tager Jeanie chancen for en frisk start væk fra sit kedelige skrivebordsjob i storbyen. Logan er en lokal landmand, der helst går i en stor bue uden om sladderen i den lille by. Men Jeanies ankomst forstyrrer Logans rutine, og han vil ikke have noget at gøre med den irriterende optimistiske nye pige. Bortset fra at han på uforklarlig vis er tiltrukket af hende. Vil Jeanies glade attitude vinde over den gnavne, men smukke, Logan, eller har hun fundet den ene person i byen, der ikke vil falde for hendes charme eller hendes pumpkin spice latte?


Anmeldelse

”Pumpkin Spice Caféen” er den første bog i Laurie Gilmores ”Dream Harbor” serie. I bogen møder vi Jeanie, som er flygtet fra hendes stressende job som sekretær i storbyen, til nu at ville leve livet i den stille landsby Dream Harbor, som cafeejer. Hurtigt finder Jeanie dog ud af, at landsbyen måske ikke helt er så stille og kedelig endda, da hun møder den unge, flotte og dog gnavne landmand Logan.

Jeg kunne som sådan godt lide Jeanie og Logans dynamik og forhold. Jeg synes dog, at det hele udviklede sig meget hurtigt. Allerede fra deres første møde virkede de som om, at de elskede hinanden fuldt ud, hvilket måske var en smule for hurtigt til min smag.

Bogen beskæftiger sig ikke kun med Logan og Jeanie, men også med en hel del af de lidt skæve landsbyboere, som bor i Dream Harbor. Jeg kunne virkelig godt lide persongalleriet i bogen, og Gilmore formåede at skabe den helt rigtige stemning, som er i en lille by, som indeholdte både landsbydrama, sladder og venskaber fra barnsben.

Pumpkin Spice Caféen formår at indkapsle den helt perfekte efterårs- stemning. Det er virkelig den perfekte bog at læse en klar efterårsdag, og gerne med en kop varm kaffe i nærheden. Bland dette med forholdet mellem en gnaven landmand og en boblende cafeejer, så kan det nærmest ikke gå galt. 4/6 stjerner.

Tak til Forlaget HarperCollins for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Laurie Gilmore

Antal sider: 252

Udgivelsesdato: 24/09/2024

Forlag: HarperCollins

Stjerner: 4/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *