Spring til indhold

“Phantasma” af Kaylie Smith

Dødsspillet Phantasmas vigtigste regel: Du må ikke forelske dig.

Da Ophelia og Genevieves mor dør, er der ingen tid til at sørge. Ophelia har nemlig både arvet morens nekromantiske evner og en monumental gæld. Genevieve ser kun én udvej: i al hemmelighed at tilmelde sig Phantasma – en konkurrence til døden, hvor vinderen får sit højeste ønske opfyldt.

Phantasma finder sted i et hjemsøgt palæ fyldt med labyrintiske korridorer, overdådige balsale og forførende dæmoner. Hvis Ophelia vil redde sin søster, må hun selv både igennem spillets ni prøvelser og se sin værste frygt i øjnene …

Da det arrogante, men tiltrækkende spøgelse Blackwell tilbyder sin hjælp, er Ophelia udmærket klar over, at han ikke er til at stole på. Men uden ham har hun ikke en chance …

‘Phantasma’ er første bind i den sexede dark romantasy-serie ‘Wicked Games’.


Anmeldelse

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse ’Phantasma’, da den først begyndte at blive hyped på Tiktok. Jeg var så klar på et nyt univers og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg kunne virkelig godt lide bogen. Jeg kunne godt lide universet og personerne, som vi møder. Sådan en bog bliver selvfølgelig på en eller anden måde forudselig, men jeg nød den nu alligevel en hel del. For en gangs skyld var det også ret forfriskende, at det er en standalone inde i en serie.

Jeg kunne rigtig godt lide Ophelia. Hun holder sig for sig selv og har hele tiden en stor ansvarsfølelse angående sin familie, hvorfor hun også ret hurtigt ofre sig for sin søster. Hun var meget spændende at følge, også fordi hun heller ikke selv var helt almindelig. Så møder vi spøgelset Blackwell, som er meget arrogant og fuld af en masse hemmeligheder. Jeg kunne virkelig godt lide kemien mellem dem og deres sammenspil. Det er en bog, som er fyldt med udfordringer, men samtidig også en masse humor.

Jeg havde regnet en del af plottet ud til sidst, men jeg blev alligevel overrasket over nogle af delene, samt vendte siderne helt sig selv på et tidspunkt i bogen. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse den næste bog, som skal handle om Ophelias søster Genevieve.  

Tak til forlaget Flamingo for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Kaylie Smith

Antal sider: 432

Udgivelsesdato: 18/09/2025

Forlag: Flamingo

Stjerner: 5/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *