Et skoleår begynder på Ydermarken Skole.
I år er det politiske fokus trivsel, inklusion og relationsarbejde. Sidste års indsats for styrket faglighed nedprioriteres, selvom arbejdet på ingen måde er færdigt.
Lærerteamet for ottende årgang er sat, og samarbejdet skurrer allerede. Erfarne Karen er på vej mod pensionen, mens unge Astrid sprudler af idealer og virkelyst, Jens øjner karrieremuligheder, og Mads mere er optaget af sport og de unge kvindelige vikarer.
Det bliver et år sitrende af hormonforstyrrede elever, nikotinhandel på toiletterne, mobiler og onlinedares mellem eleverne, fraværende ledelse og et rødglødende Aula.
Og, når nu skolen har fokus på trivsel, lige en lejrskole oveni.
Mellemtime er både medrivende som en spændingsroman og et indsigtsfuldt vidnesbyrd om hverdagen på en helt almindelig folkeskole.
Anmeldelse
Bare tanken om sur kaffe, forældrefnidder og uoplagte elever var nok til at få mig til at miste modet, knap før jeg var begyndt på ‘Mellemtime’ af Naja Roos, men jeg måtte sidde tilbage med røde ører og en higen efter mere, da jeg var færdig. For Naja Roos sætter skarpt fokus på alt det vi ikke hører om, fordi det foregår i lærernes allerhelligste: mellemtimen. De mange puslespilsbrikker der skal lægges, konflikter der skal tages og prioriteringer der næsten er umulige at forholde sig til.
Romanen følger et lærerteam for XY-klasserne, som består af de fire lærere: Astrid, som er den unge og idealistisk lærerinde; Karen, der har 30 års erfaring og som kæmper for både at omfavne Astrids energi og ikke tæmme hendes ild; Jens, der har ambition om at blive leder; og til slut Mads, som bare gerne vil være populær blandt eleverne (Spoiler: hverken Karen eller jeg er de største fans af Mads).
Romanen skifter synsvinkel mellem Karen og Astrid, hvilket giver en fantastisk dybde og samspil mellem de to, frem for en omgang gylle fra Karen over Astrids energi, og Astrids usikkerhed over Karens spydighed. Ingen er perfekte, og det rummer Naja Roos med oprejst pande frem for at falde til fals for klicheer og skurke. Jeg har mange ting jeg kan tolke ud fra, at vi ikke ser noget fra Jens og Mads’ perspektiver, men deres deltagelse i lærerteamet er heller intet at skrive hjem om.
Jeg finder det helt utroligt, at en bog om lærernes dagligdag på en helt almindelig skole, kan være sådan en pageturner, men jeg kom sent i seng når jeg først gik i gang med ‘Mellemtime’, for historien er så skarpt skrevet på trods af at bogen er 429 sider lang. Man kan godt mærke at historien er skrevet af en lærer; både fordi historien rummer så mange nuancer, som vi andre uindviede slet ikke ville kende, men også på grund af kærligheden til eleverne. Historien giver så mange nuancer, og jeg føler samtidig at den hverken er et kærlighedsbrev til lærergerningen, men ej heller en sønderlemmende kritik af det de offentlige organer, som lærerne ligger under.
Jeg frygtede, at jeg ville brække mig over lærerværelset, men historien var fyldt med dagligdagsintriger, som var utrolig spændende at følge med i. Jeg glæder mig til at læse mere fra Naja Roos, for hun skraber ikke kun overfladen af den verden, så mange mennesker begår sig i, hun dykker ned i dybet og viser lyset i mørket. 6/6 stjerner.
Tak til forlaget 2 Feet Entertainment for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Naja Roos
Antal sider: 429
Udgivelsesdato: 26/08/2025
Forlag: 2 Feet Entertainment
Stjerner: 6/6