Verden som vi kender den er korrumperet af galskab og anarki, men en kvinde sætter sig for at skabe en bedre fremtid for sig selv og andre. Lauren Olamina og hendes familie lever i et beskyttet område i udkanten af Los Angeles. Inden for murene forsøger Laurens far, som er præst, sammen med andre fra området at redde, hvad der er tilbage af et lokalsamfund, som ellers er blevet ødelagt af narkotika, sygdom, krig og tilbagevendende vandmangel. Mens hendes far hjælper fællesskabet i den rigtige retning, kæmper Lauren med hyperempati, en lidelse, som gør hende exceptionelt sensitiv over for andres smerter. Da en brand raserer deres kvarter, bliver Laurens familie slået ihjel og hun tvinges ud i den farlige verden udenfor. Sammen med en håndfuld andre flygtninge, forsøger Lauren at rejse i sikkerhed nordpå, og undervejs opstår en revolutionerende idé i hendes sind, som måske kan redde hele menneskeheden.
Anmeldelse
Året er 2024. USA er i anarki. Lauren Olamina lever i et beskyttet kvarter, hvor de voksne forsøger at redde resten af et lokalsamfund, mens verden udenfor brænder, både bogstaveligt og billedligt. Som datter af en præst begynder Lauren at opbygge sin egen religion ‘Earthseed’, som har til formål at skabe en bedre verden, end den Lauren lever i på nuværende tidspunkt.
Historien foregår fra 2024 til 2027, vel og mærke at bogen er skrevet i 1990’erne, men det føles virkelig som et tidsbillede jeg kan sætte mig ind i nu. Det er ikke science fiction, men alligevel rammer teknologierne, forholdene og de levevilkår så slående tæt på i dag, at det kun føles endnu mere skræmmende. Jeg vil bestemt klassificere bogen som dystopi over science fiction, men samtidig har fortællingen et fantastisk fokus på at være en ung, mørk kvinde i USA, som giver en form for realisme jeg ikke har oplevet før.
Octavia E. Butler får bygget to verdener op; livet inden for murene, hvor tiden går langsomt og man forsøger at leve i bedste velgående. Her går tiden langsomt, og vi følger Laurens dagligdag. Og så livet uden for murene, hvor voldtægt, mord og brandpåsættelser går hånd i hånd. Her er tiden mærket af den angst og frygt, alle uden for murerne bærer. Herude forsøger man bare at overleve. Og overleve bliver Lauren nødt til, da nogen kører en lastvogn gennem porten til nabolaget og dermed eksponerer alle i byen for mordere, psykisk syge og pyromaner.
Bogen er skrevet i dagbogsformat, hvor vi læser de inderste tanker fra Lauren Olamina, samt uddrag fra ‘Earthseed – De levendes bøger’ som er den religion hun er ved at grundlægge. Laurens dagbog beskriver mest af alt miljøet og den daglige gang i hendes kvarter. Og selvom vi som læser jo godt ved, at det umuligt kan ende godt, så føles hver begivenhed som dødsstødet for dem alle. Alligevel rummer hendes fortælling både had til sine brødre, kærlighed til de personer hun møder på motorvejene, da hun flygter, og en refleksion som kun en ung kvinde kan komme med.
Når jeg forestiller mig en dystopisk fremtid, så er alting øde. Alle de teknologiske fremskridt vi har gjort os, er forsvundet som sand under vores fødder. Derfor er Butlers beskrivelse af et land i anarki, men hvor faren stadig underviser på universitetet, både fysisk og via en internetforbindelse, helt skævvridende for min idé om hvordan et land i nedbrud vil se ud. Der bliver stadig afholdt præsidentvalg, nogle kommer på college, og folk søger stadig efter rigtig lønnet arbejde, frem for bare at plyndre.
‘Lignelsen om såningen’ er en skræmmende og voldsom fortælling om nutiden, skrevet af fortiden, men hvor forudsigelser som korruption og naturkatastrofer er kommet til live. Den er nøgternt skrevet, men viser alligevel det bedste i mennesket, når det værst mulige kan ske. Bogen får seks ud af seks stjerner.
Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Octavia E. Butler
Antal sider: 384
Udgivelsesdato: 13/01/2025
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Stjerner: 6/6