Spring til indhold

“Gild – Den forgyldte fange” af Raven Kennedy

Guldbelagte gulve, gyldne vægge, møbler og klæder. Alt i slottet Highbell er af guld. Selv jeg.

Kong Midas reddede mig fra elendighed og bragte mig til det frosne Sjette Kongerige. Han kalder mig sin skat, sin favorit. Jeg er et levende, forgyldt bevis på hans magt. I bytte for min sikkerhed gav jeg ham mit hjerte og min frihed.

Jeg er tryg – indtil krig og forræderi når vores gyldne fæstning. Indtil min tillid til Midas vakler. Indtil jeg møder de monstre, som mit bur skulle beskytte mig imod…


Anmeldelse

Jeg blev ret overrasket, da jeg startede på ’Gild’, da det kom lidt bag på mig, hvor meget sex fylder i bogen, men jo længere ind jeg kom i historien, jo mindre fyldte det for mig og jeg fik mere fokus på selve historien. Universet skiller sig meget ud fra alle andre, og det gør den mere unik og samtidig synes jeg, at den er utrolig tankeopvækkende.

Auren er en pige bestående helt af guld, og hun er Kong Midas yndlings blandt de kongelige sadler. Allerede med den sætning, sætter det en masse tanker i gang om, hvad det er for en stemning og historie, vi bevæger os ind i. Hun bliver holdt fanget på slottet, og selvom hun ikke har noget imod at være fange, vil hun gerne have lidt større frihed end det Kong Midas har givet hende, selvom han sørger for, at hun ikke mangler noget.

Genren er dark fantasy, så det skal man være bevidst om, når man læser den, da den på mange måder er brutal at læse. Den har i hvert fald gjort indtryk på mig. I starten kunne jeg ikke helt spore mig ind på Auren, men efter noget tid, følte jeg mig lukket ind og det var som om, hun trådte mere i karakter, så man kom ind under hendes facade.

Jeg skal helt sikkert læse videre i det her univers og finde ud af, hvad der sker med Auren i næste bog. Der er i hvert fald mange spørgsmål lige nu, som jeg glæder mig til at få svar på i den næste bog. Trænger du til at prøve kræfter med noget nyt indenfor fantasy genren, kan den klart anbefales.

Tak til forlaget Steam Books for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Raven Kennedy

Antal sider: 376

Udgivelsesdato: 14/03/2025

Forlag: Steam Books

Stjerner: 5/6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *