“Direbound – Del 1 og 2” af Sable Sørensen
I 500 år har de mægtige kæmpeulve og indbyggerne i Nocturna dannet alliance i den konstante krig med naboriget Astreona. Ulvene vælger deres ryttere blandt adlens unge eller blandt få, heldige soldater, og kun de stærkeste overlever den efterfølgende træning.
Meryn har aldrig drømt om at knytte bånd med en ulv, men da hendes søster bliver kidnappet af fjenden, slutter Meryn sig til hæren for at finde hende og danner uventet bånd med Anassa, en stoisk og intelligent hunulv, som ellers aldrig har vist interesse for at knytte bånd til en rytter.
Sammen kastes de ud i et nådesløst udskillelsesløb, hvor de svage dør, og de stærke kæmper om de få, eftertragtede pladser i deres respektive flokke. Ethvert tegn på svaghed straffes omgående og brutalt.
Og Meryn er et nemt offer, for hendes bånd til Anassa virker svagt, og hendes spirende relation til rigets kronprins hjælper ikke ligefrem på hendes popularitet.
Anmeldelse
Jeg har valgt at lave en samlet anmeldelse af bogen, da de tilsammen udgør den første bog i serien.
Jeg har haft lidt blandet følelser omkring ’Direbound’ og er faktisk en smule usikker på, hvad jeg helt præcis tænker om bogen. Der var virkelig nogle gode ting omkring den, som jeg elskede og så var der et par små ting, som jeg ikke var helt så vild med. Et par centrale ting, som gør at mine stjerner er lidt nedsat, men dog får bogen ret høje stjerner, fordi der samtidig var virkelig gode elementer i den.
Det, jeg var vild med, var ulvene og universet. Jeg synes, det var så fedt et univers, og jeg elskede, at de har bånd til ulvene, og jeg elskede denne her floks mentalitet, og den verden, som vi bliver præsenteret for. Jeg kunne også godt lide mange af de personligheder, som vi møder omkring vores hovedperson Meryn. Det er helt sikkert noget, man gerne vil følge mere med i.
Det, jeg så var knap så vild med, var faktisk Meryn. Jeg synes virkelig, hun var sej den lange første stykke tid, som vi møder hende, så midt i bogen synes jeg hun var en smule vattet. Jeg har dog en smule svært ved at beskrive det, men jeg føler, hun var en smule tykhovedet og meget egoistisk. Jeg er med på, at det er helt bevidst, at hun skal være sådan, men jeg synes dog, jeg mistede en smule for hende. Samtidig synes jeg bogen blev en smule langtrukken hen med slutningen.
Man kan sagtens gætte nogle af de tvist, som kom til at skulle ske hen mod slutningen, men det tog lang tid at komme derhen af. Der var nogle ting, som jeg havde gættet af de plottvist, som ville komme, og nogle havde jeg bestemt ikke gættet. Jeg gad godt, at kemien mellem Meryn og Stark blev udforsket en smule mere i bogen, men det kan jo være, at der er noget i vente.
Alt i alt synes jeg virkelig ’Direbound’ var en interessant læseoplevelse, og jeg synes også at plussiderne vinder frem, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse den næste i serien som er ’Furybound’.
Tak til Steam for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Sable Sørensen
Antal sider: 350 & 416
Udgivelsesdato: 31/10/2025 & 08/11/2025
Forlag: Steam
Stjerner: 4.5