Trisse er blevet mor og opdager hurtigt, at livet på barsel er alt andet end det, hun havde forestillet sig. Midt i bleskift og ammetåge forsøger hun at finde støtte hos sin mødregruppe, men konfronteres samtidig med gamle sår i forholdet til sin egen mor og en kæreste, der ikke altid forstår hende. Trisse og hendes mødregruppe tager os med på en rejse, der vil få dig til at le, græde og genkende dig selv – hvad enten du er nybagt forælder, erfaren mormor eller blot nysgerrig på de skjulte sider af moderskabet. Med sin blanding af rå virkelighed og hjertevarm humor skaber Det som ingen taler om en læseoplevelse, der både underholder og udfordrer.Denne humoristiske og uhøjtidelige roman følger Trisse og hendes mødregruppe, når de dykker ned i de emner, nybagte mødre ofte ikke har lyst til at tale om. Læs værket som en selvstændig roman eller som en fortsættelse til ‘Det som ingen vil vide’, hvor Trisses rejse fra storbyen til provinsen og gennem graviditeten tager sin begyndelse.
Anmeldelse
Jeg var selv ret stor fan af Henriettes første bog “Det som ingen vil vide”, så jeg var meget spændt på den her form for fortsættelse. Jeg har ikke selv børn, men har da fulgt med på sidelinjen hos familie og venner; og jeg ser tydeligt deres snakke i ‘Det som ingen taler om’. Vi befinder os stadig i den lille by med de samme mennesker, men nu er Trisse blevet mor og skal til at navigere mødregruppe, en baby og en kæreste. Mens alle karaktererne kredser om babyen, har Henriette hele sin opmærksomhed rettet mod moren.
Bogen løber over det første år som forældre, og giver et nøgternt og ærligt billede af den hverdag man får. Hvert kapitel indledes med et kort skriv om, hvad der sker med kroppen og sindet den pågældende måned. Perspektivet bevæger sig smukt fra det fysiske til det psykiske og samlivet, og Trisse emmer af tvivl og skam på en måde, der føles genkendeligt frem for brokkende.
Bogen kommer godt omkring mange af de emner, der sjældent tales højt om: usikkerheden når sundhedsplejersken banker på, jalousien og taknemmeligheden over for sine med-mødre, den skuffende mangel på anerkendelse af kvinders skader efter fødslen, og verden set fra både den hjemmegående og den arbejdende forældre. Henriette formår at behandle det hele med en blanding af rå virkelighed og hjertevarm humor, uden at det nogensinde føles tungt eller moraliserende. Det er lavpraktisk fortalt, og det er netop dét, der gør det stærkt.
Der er mindre familie- og landsbydrama i denne omgang, hvilket er kærkomment. Til gengæld er det næsten det mest rørende, når Trisse får sin store åbenbaring om sin egen mor. Der tales meget om, hvordan moderskabet udvisker ens identitet, men Henriette skaber i stedet et fælles ståsted mellem de to generationer, og uanset hvor klichéagtigt det lyder, så forstår man bare nogle ting bedre, når man er vokset op og selv har stået i det.
Jeg er endnu mere begejstret for denne bog end for den første, og jeg håber inderligt, at Henriette fortsætter med flere bøger indenfor samme univers. ‘Det som ingen taler om’ får seks ud af seks stjerner fra mig med en varm anbefaling til alle, hvad enten man er nybagt forælder, erfaren bedsteforælder eller blot nysgerrig på de skjulte sider af moderskabet.
Tak til forlaget mellemgaard og Henriette Borup Borregaard for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Henriette Borup Borregaard
Antal sider: 168
Udgivelsesdato: 17/11/2025
Forlag: mellemgaard
Stjerner: 6/6