“Det onyxsorte daggry” af Kate Golden

|

Arwens verden vendes på hovedet, da hendes bror, som har været væk i et år som soldat i Ravrigets hær, pludselig vender hjem. For at redde ham fra en brutal styrke af soldater fra kongedømmet Onyx, lader hun sig fange som gidsel. Nu befinder hun sig bag fjendens linjer, hvor hun må slå sig sammen med sin charmerende og til tider irriterende cellekammerat for at finde en vej ud.

Under sit fangenskab opdager Arwen, at kongen af Onyx måske ikke er den hensynsløse hersker, som rygterne påstår. Samtidig afslører hun sin egen unikke evne til at hele med et magisk lys, der strømmer fra hendes fingerspidser, en kraft, der kan få stor betydning for balancen i verden.

‘Det onyxsorte daggry’ er første bog i ‘De Hellige Krystaller’-serien.


Anmeldelse

Jeg har fornyligt læst den første Kate Golden bog og jeg elskede den. Da jeg så at disse blev oversat til dansk, vidste jeg, at jeg skulle i gang med dem med det samme. Og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde, fordi det var virkelig en god bog. Den havde alt det, jeg elsker. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre i serien og kan faktisk slet ikke vente.

Vi møder Arwen, som jeg med det samme godt kan lide at følge. Jeg synes virkelig hun er fornuftig og let at følge med hendes beslutninger osv. Vi møder også Kane, som jeg ret hurtigt er vild med. Det er noget mystisk omkring ham og der er mange hemmeligheder, som man ønsker at komme til bunds i. Det er et univers, som har mange gode elementer. Vi har krige, monstre, hekse, elvere og magiske kræfter, men det er ikke et kompliceret univers. Det er en let læselig bog, hvor siderne vender sig selv.

Vi ender selvfølgelig på et forfærdeligt sted, hvor man bare gerne vil have mere. Jeg glæder mig til at se universet rigtig udfolde sig, og vi får mere at vide om de hemmeligheder, som vi bliver præsenteret en smule for i den første bog. Den store hemmelighed indtil videre blev selvfølgelig afsløret på de sidste sider, og det var noget, jeg havde gættet mig lidt til.

Jeg vil virkelig anbefale, at man tager fat i ’Det onyxsorte daggry’ hvis man som mig elsker romantasy. Og så vil jeg lige slå et slag for de smukke sprayede sider. Jeg elsker, når bøgerne har dette, fordi så er det ikke kun en fornøjelse af læse, men også at kigge på dem.

Tak til forlaget Amaryllis for anmeldereksemplaret.


Fakta

Forfatter: Kate Golden

Antal sider: 396

Udgivelsesdato: 29/05/2026

Forlag: Amaryllis

Stjerner: 6/6