“Den smukkeste afsked” af Alen Mešković
I Danmark i 2041 kender næsten alle deres præcise dødstidspunkt – oplyst ved fødslen, registreret i systemet, planlagt til sidste sekund. Smerten ved det uventede tab, den meningsløse død, den ubærlige afsked – alt det er forsøgt fjernet. Til fordel for forudsigelighed, stabilitet og ro. Men til hvilken pris?
Kim er ansat som afskedskonsulent i dette hyperrationelle velfærdssamfund, hvor han hjælper borgere med at tage pænt afsked, når tiden er inde. Samfundet og arbejdsmarkedet er bygget op omkring netop den viden. Punktlighed er en dyd. Uvished en trussel.
Kim er gift med Rebekka, der som sygeplejerske har oplevet de konsekvenser, som samfundets viden har for den enkelte patient. Men hun oplever også, at noget begynder at skride: Dødstidspunkterne bliver upræcise, så nogle mennesker dør enten før tid eller efter dødstidspunktet. Panikken spreder sig, ikke mindst hos Kim, hvis tro på systemet bliver udfordret.
‘Den smukkeste afsked’ er en roman om kærlighed og kontrol, sorg og modstand. Et ægteskabsdrama og en samfundskritisk fremtidsfortælling, hvor det personlige og politiske smelter sammen – med smertefuld aktualitet om indre og ydre trusler. Romanen rejser et af de mest grundlæggende spørgsmål af alle: Hvad vil det sige at leve, hvis man ikke tør se smerten i øjnene?
Anmeldelse
Tilbage i 2010’erne var der en stor bølge af dystopiske bøger, hvor fokus var død, i en eller anden forstand. Oftest kombineret med samfundsændringer eller systemer der havde til formål at holde samling på befolkningen. Og man kunne jo tro at Alen Meškovićs ‘Den smukkeste afsked’ vil komme i samme kategori, men for en bog, hvis hovedpræmis er at alle kender deres dødsdag, så er den egentlig fortælling om at leve livet, med alt der hører til.
Hovedpersonen Kim arbejder som afskedskonsulent, og har sin daglige gang med mennesker der snart forlader livet. Om det er jobbet som har gjort ham til et yderst kontrollerende menneske, eller om nogen bare bliver født sådan, kan man nok diskutere til uendelighed. Ikke desto mindre, så har Kim det svært ved uværdige ting. Ikke at vide, hvad der kommer til at ske. Det står i slående kontrast til hans kone Rebecca, der mener det hele nok skal gå. Og selvom jeg sætter det meget forsimplet op her, så formår Meškovićs at dykke ned i en pragmatisk, men filosofisk boble om hvordan det er at leve.
Som med mange andre emner slår folk sig oftest ned i to lejre. I ‘Den smukkeste afsked’ så vil folk enten gerne vide deres dødsdag eller ej. Langt de fleste vil gerne vide det, for så kan man jo leve livet til fulde. Eller hvad? Fylder angsten for livet så meget, når man ved, hvor lidt man har tilbage at opleve? Bliver alting så det ‘forkerte’ valg? Tankegangen er meget filosofisk anlagt, og med små glimt, så afviger Mešković også fra den ellers realistiske ramme, og forkæler os med poesi og prosa, gemt under al frygten. Sproget er levende, og alle de små nuancer, både ude og hjemme, kommer med. Ligeledes undgår Meškovićs at falde i de fælder som hedder aktiv dødshjælp, som i disse dage ellers havde været et varmt emne at tage op.
Jeg kunne godt have frygtet, at der ville gå flugt og død i fortællingen, men i den realistiske ånd kom bureaukratiet ikke så meget videre. Slutningen på bogen efterlod mig dog aldeles rasende. At jeg mest kan spejle mig selv i Kim, skal ikke komme bogen til last, selvom jeg ligeledes har lyst til at give både tre og seks stjerner. Tre fordi Rebeccas valg er farlige, naive og ingen omtanke for andre har; seks fordi Meškovićs skaber en diskussion om at leve, ikke set i skyggen af døden, men i det alt for skarpe lys, som er livet. Derfor får ‘Den smukkeste afsked’ seks stjerner.
Tak til forlaget Gyldendal for anmeldereksemplaret.
Fakta
Forfatter: Alen Mešković
Antal sider: 320
Udgivelsesdato: 26/02/2026
Forlag: Gyldendal
Stjerner: 6/6